Tarteletter med kylling

Tarteletter med kylling og asparges
bulletIngredienser:
bullet1 kylling (ca. 1600 g)
bullet1 liter vand
bullet2 zittauerløg (ca. 175 g)
bullet2 gulerødder i grove stykker (ca. 150 g)
bullet2 porrer i grove stykker
bullet3 hele nelliker
bullet3 laurbærblade
bullet1 tsk groft salt
bullet2 dåser fine aspargessnitter (ca. 430 g)+lage
bullet60 g margarine
bullet60 g hvedemel (ca. 1 dl)
bullet4 dl suppe fra kyllingen
bullet1 tsk groft salt
bulletfriskkværnet peber
bullet25 tarteletter

Pynt: Brøndkarse

Fremgangsmåde:

Tag indmaden ud af kyllingen, rens og skyl den godt. Bring kylling og vand i kog i en stor gryde. Skum suppen og tilsæt resten af ingredienserne. Kog suppen ved svag varme og under låg i ca. 45 min. Tag kød og grønsager op. Si suppen og skum fedtet af - der skal være 6 dl suppe. Lad kyllingekødet køle lidt af og riv det i trevler med 2 gafler.

Hæld aspargesene til afdrypning i en sigte - gem vandet (ca. 4 dl). Smelt margarinen i en tykbundet gryde ved jævn varme. Tilsæt melet og pisk under kraftig omrøring i ca. 2 min. Tilsæt aspargesvand og bring opbagningen i kog.  Tilsæt suppe fra kyllingen og bring stuvningen i kog. Vend kyllingekød, asparges, salt og peber i. Kog stuvningen ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.

Lun tarteletterne efter anvisningen på emballagen. Hæld ca. ½ dl kylling i asparges i hver tartelet. Pynt med brøndkarse og server straks.

Kirsten Højsgaards Hjemmeside

Tilbage til siden frokostretter